Om Vintage brudekjolerne

Jeg gør en dyd ud af at håndplukke de helt rigtige vintage brudekjoler, som har en stil, der er enkel og meget ofte med blonder. Jeg finder vintage brudekjolerne fra hele verden – lige fra Australien, Grækenland, England, Danmark og Frankrig til Californien, Canada New York og Texas. Vintage brudekjolerne er typisk fra 1920-1979, og har både det historiske og det unikke med sig. Vælger du en brudekjole fra IDoVintage.dk, så vælger du dermed en unik brudekjole, som du ikke ser andre blive gift i.

Vintage brudekjolerne er ofte små i størrelsen, så mange kjoler skal tit syes lidt ud eller ændres, hvis man vil have kortere ærmer, dybere udskæring  e.lign. Jeg har en skrædder tilknyttet, som er specialiseret i vintage brudekjoler, og som du er velkommen til at benytte, så du får lige præcist den kjole, der passer til dig og dit drømmebryllup. Hun kan andet end at sy ind og ud – hun kan også sy et nyt slør eller en hel ny overdel til din kjole – hvis du for eksempel har forelsket dig i skørtet, men gerne vil have en  anden overdel. Det er forskelligt, hvad vintage brude vælger at gøre ved kjolerne – nogen får vintage brudekjolerne syet til, andre får dem syet om og der er også dem, der hopper i kjolen, som den er. Der er mange muligheder med de gamle kjoler, så jeg anbefaler derfor også, at de brudekjoler, som du gerne vil prøve, dem vælger du primært ud fra, hvad du kan lide, og hvordan du kunne forestille dig, at kjolen evt. kunne blive – og i mindre grad ud fra størrelsen på brudekjolen.

Det kan være en god idé at tage et par fine sko med, så du bedre kan forestille dig, hvordan kjolen ser ud, når du måske kommer lidt op i højden – hvis hæle er den plan. Og så anbefaler jeg også, at du har hvidt/nude undertøj på, når du skal prøve vintage brudekjolerne.

Glæder mig til at se dig hop endelig forbi booking-siden http://www.idovintage.dk/brudekjole-booking/for at booke en tid – eller skriv på vintagebrudekjoler@gmail.com, så finder vi en tid til dig.